Aktuelle priser (2025)

Se priser her. Du kan booke en tid ved at sende en mail til terapi@charlottehartvig.dk - eller ved at gå til booking-siden.

Individuel Terapi

Individuel terapi er for dig alene. Uanset om din problemstilling handler om noget indeni dig eller i dine relationer, kan du komme i individuel terapi.
(45 minutter).

1200 kr.

BOOK EN SAMTALE

Parterapi

Parterapi er for Jer der oplever konflikt eller ubalance i parforholdet. Parterapi kan også være en investering i et parforhold, hvor I gerne vil lære hinanden dybere at kende. (90 minutter)

2200 kr.

Spørgsmål?

Send en mail. Eller se de typiske spørgsmål herunder.

Hvordan foregår et terapi forløb?

Et terapiforløb foregår sådan, at du kommer til en samtale og hvis vi begge føler, at det giver mening for dig at gå hos mig, så laver vi en ny aftale. Aftalerne tilrettelægges efter dine behov og økonomi. Det er altså ikke sådan, at du behøver at komme en gang om ugen, hvis du kun synes du har råd og behov for en gang om måneden. Vi finder ud af det samme.

Skal jeg forberede mig?

Jeg er sikker på, at du allerede har tænkt over det, når du kommer første gang? De fleste fortæller, at de har tænkt over det længe inden de booker den første samtale. Mere forberedelse behøver du ikke. Vi starter op sammen når du kommer.

Hvor længe varer et forløb?

Varigheden af et terapiforløb afhænger helt af den enkelte og deres behov.

Nogle mennesker kommer kun få gange for at få afklaret en specifik udfordring, mens andre fortsætter i længere tid.

For mange starter terapien, når de står overfor en svær livssituation, som de ikke selv kan finde vej ud af. Når de har fået det bedre, kan der opstå en interesse for at udforske andre aspekter af deres liv, som de ikke tidligere har været opmærksomme på. I sådanne tilfælde kan terapiforløbet fortsætte med færre sessioner – måske én gang om måneden eller efter behov.

Nogle afslutter behandlingen, men vender tilbage 1-2 gange, når nye udfordringer eller spørgsmål dukker op.

Er vores samtaler fortrolige?

Ja, alt hvad vi taler om under terapiforløbet er fortroligt. Jeg er underlagt tavshedspligt, hvilket betyder, at jeg ikke må dele nogen oplysninger om dig med andre – hverken din læge, kommunen eller nogen anden, medmindre du selv giver samtykke til det.

Jeg er forpligtet til at holde alt, hvad du siger, fortroligt. Der kan dog være særlige situationer, som lovgivningen kræver, at jeg handler anderledes i. For eksempel, hvis der er fare for alvorlig skade på dig selv eller andre, kan det være nødvendigt at bryde tavsheden. Men det er en meget sjælden situation, og du vil altid blive informeret, hvis noget som dette skulle blive aktuelt.

Tavshedspligten er en grundlæggende del af mit arbejde, og det betyder, at du kan føle dig tryg i at dele det, der er vigtigt for dig.


Hvad hvis der ikke er kemi?

Det er helt afgørende for et effektivt terapiforløb, at du føler dig mødt, forstået og tryg i rummet. Hvis kemien mellem os ikke er der, eller du ikke føler dig komfortabel, kan det gøre det svært for dig at åbne op og få det ud af terapien, som du har brug for.

Som terapeut er det mit ansvar at skabe en tryg og åben atmosfære, hvor du kan føle dig set og hørt. Hvis du oplever, at der ikke er den rette kemi, er det vigtigt, at vi taler om det. Jeg vil altid opfordre dig til at finde en terapeut, du føler dig godt tilpas med, for at få den bedste oplevelse og de bedste resultater.

Det er vigtigt, at du føler dig tryg og godt tilpas i terapien – du skal kunne åbne op og være ærlig, og det sker bedst, når du har tillid til din terapeut.