Individuel terapi
Mange af vores problemer kommer af, at vi ikke giver os selv lov til at være den, vi i virkeligheden er helt inderst inde. Vi synes, vi skal passe ind, og andre skal være tilfredse med os – vores mor, vores chef, vores samfund, osv. Når vi selv eller andre ikke er tilfredse med os, kommer der konflikter indeni. I terapien undersøger du dine værdier, grænser og de valg, du træffer i livet, så du kan stå ved dig selv og vide at du er god nok.
Hvad har du lært i din barndom?
Det kan være smertefuldt, når vi ikke kan finde ud af livet. Måske har du lært noget i din barndom på en forkert måde eller på forkerte grundlag. Måske mangler du helt at lære noget et bestemt sted? Det kan du undersøge og rette op på i terapi.
For nogle kan det opleves som pinligt ikke at kunne finde ud af sit liv selv. Når vi er voksne synes vi at vi “burde” kunne klare os selv. Men hvad nu hvis du ikke har lært hvordan du passer bedst på dig og hvordan du sørger godt for dig? Du har garanteret lært hvordan du passer på andre. Men hvad med hvordan du tager dig af dig selv?
Bliv glad for dig selv.
I individuel terapi arbejder vi med netop det, du har besvær med og arbejder sådan, at du endelig kan blive dig selv og være glad for den, du er.
Individuel terapi er en form for terapi hvor, du kommer alene og har fokus på din egen udvikling og dine egne problemstillinger.
Terapiformen kan variere, og du har altid selv mulighed for at påvirke retningen og sessionen. Det er dig, der bestemmer indholdet og allerede fra første terapi vil du sammen med mig lave nogle mål for, hvad du gerne vil opnå. Det kan være store eller mindre mål, så længe det er vigtige mål for dig. På den måde kan du lettere selv følge med i, hvad du får ud af terapien, og jeg kan bruge de metoder, der passer til dine mål og behov.
Du behøver ikke at forberede dig til terapien. Sammen finder vi ud af, hvad der fylder mest i dit liv lige nu, og hvad der er vigtigst for dig at arbejde med.
Du kan både komme i individuel terapi, hvis du har problemer i dit liv, som du ikke selv kan løse, hvis du har temaer, du gerne vil arbejde med eller for personlig udvikling.
Almindelige problemstillinger kan være angst, stress, depression, selvværdsproblematikker, problemer i relationer, indre konflikter, manglende retning i livet, tristhed mv.