Forløb – Få bedre selvværd på 8 uger.

Forløb – Få bedre selvværd på 8 uger.


Selvudviklingskursus for dig, der gerne vil vide hvorfor du fungerer, som du gør, lære dig selv bedre af kende og få det bedre.

Hvem er du? Og hvem bestemmer over dig?

Vidste du, at du faktisk kan styre dine egne følelser?

I denne selvudviklingskursus, sætter vi fokus på hvordan mennesket virker. Hvordan DU virker. Og hvordan vi påvirker os selv, hele tiden. Lige fra de rutiner vi har, når vi slår øjnene op om morgenen. Til den vej vi kører på job eller hvordan vi reagerer, på forskellige personer i vores liv.

Vi fungerer ud fra vores overbevisninger og styrer os selv. Og vi skal tale meget mere om hvordan. Der er direkte sammenhæng, mellem det du tænker og den måde du føler. Ved at undersøge, nysgerrigt hvordan dit tankemønster er, kan du let ændre på følelsen indeni.

På kurset lærer du, at du kan påvirke dig selv til at få det bedre. Og at du selv kan træffe valg om, hvordan du vil påvirkes. Jeg lærer dig teknikker og underviser i hvordan du selv kan bruge den. Fra nu af og for evigt. Og på den måde begynde, at påvirke dit eget liv.

Men det er bare en af de ting, vi kommer ind på. Du er nemlig med til, at påvirke og bestemme indholdet på dette kursus, som også er for dig, der gerne vil lære at tale mere om følelser og hvordan du udtrykker dem.

Lær dig selv bedre at kende.

Hvad er et selvudviklingskursus?


Et selvværdskursus er en gruppe med mennesker, der mødes om at ville udvikle sig og lære sig selv bedre at kende.
Det kan være, at du er et sted i livet hvor du lige har afsluttet noget og ikke helt ved hvor du er på vej hen.
Det kan også være, at du tænker ”er det det hele?  Er der ikke andet eller mere i livet”.
Måske kan du ikke rigtigt finde ud af, hvad du vil med dit liv. Eller måske keder du dig lidt.
Du er blevet interesseret i, at finde ud af mere om dig selv.

Vi mødes sammen i en gruppe på kryds og tværs, af alder og sted vi er i livet, og bidrager til at undre os sammen, være nysgerrige – og udvikle os.


På kurset kommer du til, at vide mere om dig selv. Du kommer til, at vide mere om, hvordan du virker indeni. Hvordan du fungerer. Som mennesker, som kvinde og mand og som par måske også.

Du er selv med til, at bestemme emnerne.

Nogle af de ting vi kommer ind omkring, er hvordan vi afgrænser os overfor andre. Det er nemlig noget der er svært for mange. Og som tommelfingerregel, kan man sige at, jo flere følelser der er på spil –  jo sværere er det, at sige fra og afgrænse sig. Vi kan alle sammen blive bedre til at afgrænse os, på en kærlig men fast måde, så grænsen bliver respekteret. I denne gruppe vil der både være teori og øvelser, så det bliver lige det, der passer til dig, der trænes.

Kender du dine værdier?
Vi skal arbejde med værdier. Hvad for nogle værdier har du? Hvad er værdifuldt for dig, i dit liv? Og er der sammenhæng mellem den måde du lever på og de værdier du har? Når vi ikke lever efter vores værdier, er der risiko for at få en følelse af at have mistet sig selv. Eller en ophobning af frustration. Men mange kender ikke deres værdier. Så det arbejder vi med, så du bliver klar over dine.

Kommunikation og konfliktløsning.

Kommunikation er noget af det sværeste der findes. Både i familien, på arbejdet og i samfundet, kan det være svært at forstå hinanden. Måske oplever du også, at du nogle gange har det svært med at forstå eller blive forstået? Derfor skal vi arbejde med nogle forskellige modeller og jeg fortæller om kommunikation, på en måde, som er til at forstå og relaterer til.

Er du tilfreds med dit liv?

Og så skal vi tale om, hvordan vi bliver mere tilfredse med det liv vi lever – lige nu. Så vi kan få mest muligt ud af det. Jeg oplever, at mange er sådan halvt om halvt tilfredse med deres liv og hverdag. Men er det godt nok? Vil du gerne være mere tilfreds? Og er det muligt? Hvordan kan du selv påvirke det?

Jeg skal også nok undervise i emnerne.

I denne gruppe tager jeg udgangspunkt i emner, som vedkommer de fleste, men jeg tager også de emner op som deltagerne selv bringer i spil. Der vil hver gang være en runde hvor det er muligt, at få fokus på lige netop det som DU er optaget af og som DU gerne vil have noget viden omkring.

Du har altså mulighed for at få noget til netop det, du går og tumler med i dit liv her.

Jeg samler alle bidrag ind og går ind i det der giver mening for gruppen og byder ind med teori og øvelser og klarhed omkring hvad det er der er på spil og hvordan du kan påvirke det og dermed dit liv.

Det er aldrig et problem, at få emner nok.

Hvis du tænker, at du ikke har lyst til at tage noget op selv, så er det aldrig et problem. Fra tidligere grupper ved jeg, at det altid vælter frem med emner, når først gruppen er i gang og der er etableret tryghed. Vi tumler alle med noget, som vi gerne vil have lidt mere lys på.

Hvad for en slags er du?

Måske har du mest lyst til at lytte. Det er helt i orden. Måske er du meget aktiv i samtalen. Det er også helt i orden. I denne gruppe er der nemlig fokus på, at det er ok at være dig. Helt som du er. Og ligesom du er. Om du er introvert eller ekstrovert betyder ikke noget, i den sammenhæng. Vi kigger på typerne og lærer, at forstå og at rumme hinanden. Måske laver vi også øvelser, som du kan bringe med i dine andre relationer.

Kom som du er. Uanset hvor du er i dit liv og udvikling.

Der kræves ingen særlige forudsætninger, for at kunne deltage på holdet end at du er nysgerrig og gerne vil arbejde med sig selv og blive klogere på hvordan du og andre mennesker fungerer. Alene og i relationer. Hvis du synes det er spændende, så er gruppen noget for dig.

Du kan lære noget, uanset om du er vant til at arbejde med mennesker, som sygeplejerske, pædagog, lærer eller om du aldrig har arbejdet med andre, i dit professionelle liv. Vi er alle i relationer hele tiden og i denne gruppe, er der plads til alle og alle lærer noget, fordi vi forstår forskelligt, alt efter hvilket niveau vi er på i livet. Så kom, som du er. Der er plads til alle. Der er også plads til dig.

Hvis du ikke har lyst til, at arbejde i en gruppe, så skulle du tage at prøve alligevel.

Jeg møder ofte personer, der ikke har lyst til, at arbejde i en gruppe. Der er mange der føler sig sårbare overfor, at tale om det de har det svært med i livet lige nu. Alligevel er det, at være i en gruppe og have mulighed for at lytte til de andre, meget ofte det der bliver sagt har været godt, når forløbet er slut. Det er faktisk ret tit, at det de andre tager frem, er noget man selv kan relaterer til. Og muligheden for, at kunne læne sig lidt tilbage og lytte på de andre, de gange hvor man selv har mindre overskud, trækkes også frem som noget godt. På den måde, kan man få noget ud af det, selv om man ikke selv er ”på” hele tiden.

Samtidig har du en hel gruppes opbakning. Og der står et helt hold, der ved hvordan du har det. Det, at fortælle om, hvordan man har det – til en gruppe, der kan forstå det og relaterer til det, er en lettelse for mange. Der er virkelig mange, der ikke føler sig HELT forstået hjemme eller af andre. Og så kan bare de forventninger. føles som et kæmpe pres.

Derfor vil jeg opfordre dig til, at forsøge at give gruppen en chance.

Jeg står for trygheden på kurset og sørger for, at alle bliver mødt, respekteret og forstået.



Hvem er din underviser?

Charlotte Hartvig, er psykoterapeut og har lavet terapi i mere end 20 år.

Charlotte er ejer af Terapi-Huset og har over 20 års erfaring med behandling og terapi af folks problemstillinger og en imponerende række af terapeutiske uddannelser bag sig. Charlotte har lavet alt, fra familiebehandling  til hypnose og til terapi i grupper. I det daglige arbejder hun mest med individuelle terapier. Med alle de forskellige problemstillinger, der kan være fra person til person. Og så laver hun en masse parterapi.

Charlotte har altid fingeren på pulsen i forhold til nyudvikling på hendes område og hun er altid selv i gang med en eller anden uddannelse, som kommer hendes klienter til gode. Hun har således et kæmpe repertoire at trække på, når hun skal hjælpe klienter med at få det bedre.

Men teori er en ting og erfaring er en anden. Med over 15000 samtaler bag sig, har Charlotte talt med så mange mennesker og hørt så mange problemstillinger, at du trygt kan komme med din. Det er virkelig mange samtaler. Og masser af erfaring der ligger her. Hun kan også hjælpe dig, med det der er svært i dit liv.

Charlotte brænder for den dynamik der er i grupper, om det er i et parforhold eller en hypnosegruppe. Hun er nytænkende og nyskabende og så elsker hun, at udfordre sig selv. Charlotte har en gruppelederuddannelse bag sig, når hun arbejder med grupper i alle afskygninger. Hun har arbejdet med grupper i 19 år. Både åbne grupper, hvor der kan komme nye ind og andre afslutte. Og lukkede grupper, i et fast forløb. Du er altid i de tryggeste hænder, når du indgår et samarbejde med Charlotte.

Senest har Charlotte uddannet sig til sexolog, så det også er muligt at hjælpe klienter, med at få bedre kontakt med sig selv og hinanden, på det område.

Charlotte har i årevis arbejdet med grupper og er en erfaren supervisor, underviser og terapeut, der med sin indre ro og rummelighed, tiltrækker de samme deltagere igen og igen.

Du er altid velkommen til at kontakte hende, hvis der er noget du mangler at vide, inden du booker aftale.

Hvad koster det?

Gruppen kører over 8 gange og starter tirsdag den 7/1 2020  kl 17.00 – 19.00
De datoer du skal reserverer er:

  1. tirsdag 10/3 kl. 17.00 – 19.00
  2. tirsdag 17/3 kl. 17.00 – 19.00
  3. tirsdag 24/3 kl. 17.00 – 19.00
  4. tirsdag 31/3 kl. 17.00 – 19.00
  5. tirsdag 7/4 kl. 17.00 – 19.00
  6. tirsdag 14/4 kl. 17.00 – 19.00
  7. tirsdag 21/4 kl. 17.00 – 19.00
  8. tirsdag 28/4 kl. 17.00 – 19.00

Sådan tilmelder du dig.

Skriv til mig her (kontakt) eller på info@tphuset.dk.
Skriv endelig spørgsmål, hvis du har nogle.

Sikre din plads, før den bliver taget! Der er rabat til de første 4. ( se længere nede).

Du får altså i alt både:

  • 8 sessioner af 2 timer.
  • Et forløb særligt tilpasset dig.
  • En hel gruppe, der bakker dig op.
  • Mulighed for kontakt til de andre i gruppen, mellem gangene. ( Mulig facebookgruppe).
  • Undervisning og forklaringer på hvordan vi ”virker”.
  • Mulighed for, at lave dine helt egne mål for fremtiden.
  • Lydfiler med afspænding, hvis det ønskes.
  • Små hold med 6-10 deltagere.
  • OG BEDRE SELVVÆRD

Spar penge NU.

Normalpris for en terapi-session er kr. 700.- Du får samlet set i dette forløb det, der svarer til 16 terapi-sessioner i tid eller betaling på kr. 11200.- eller omregnet kr. 187,50 pr. session. DET ER BILLIGT. Det er MEGA billigt. Og du kan spare endnu mere ved, at bruge vores EARLY BIRD TILBUD.

Prisen er kr. 3300.- for hele forløbet. Der er EARLY BIRD TILBUD  på 2500.- for de første 4 tilmeldinger. Og du tilmelde dig allerede NU. Og bare betale halvdelen.

Så snart vi hører fra dig, vender vi tilbage til dig. Hvis du har spørgsmål inden din endelige tilmelding, svarer vi gerne på dem.

Du er endelig tilmeldt, så snart vi har modtaget halvdelen af betalingen. Og vi har bekræftet din plads.

HUSK AT DER ER OPSTARTSTILBUD TILBUD TIL DE FØRSTE 4 deltagere, TIL I ALT KR. 2500.- FOR HELE FORLØBET. OG ALTSÅ KUN KR. 1250.- VED TILMELDINGEN.